Når der skal pumpes
Pumper er en del af vores daglige liv. Der ville ikke være nogen civilisation uden pumper. Faktisk ville vi selv heller ikke eksistere og ej heller andre dyrearter på nær de mest simple organismer.
Alle højere dyr er nemlig afhængig af mindst en pumpe: hjertet. Vores hjerte er faktisk en sofistikeret membranpumpe med 4 kamre og 8 ventiler. Det lyder som en bilmotor. Men her ender sammenligningen også. Vores hjerte giver nemlig verdens bedste bilmotorer baghjul til hver en tid. Det fungerer vedligeholdelsesfrit (i de fleste tilfælde) i op til omkr. 120 år. Det kører uafbrudt, uden en eneste pause, dag og nat, 24/7. I løbet af vores liv pumper hjertet flere millioner liter blod igennem vores krop. Det slår ca. 3½ milliarder gange for et liv med en gennemsnitlig livsforventning på 80 år.
Det er en enestående præstation for en pumpe.
Når du har brug for en god mekanisk pumpe, er handelsvirksomheden Iversen Trading et godt bud.
Hvad laver en pumpe?
En pumpe er en mekanisk enhed. Dens opgave er at flytte væsker, gasarter eller faste stoffer som opfører sig som væsker. Det kan fx være pulver, eller mindre løse legemer som nødder. Kan et stof bevæges og flyde som en væske, kan det også pumpes.
For at bevæge noget, skal der bruges energi. Den slags energi kaldes for kinetisk, eller bevægelsesenergi. Typisk bruges der motorer til at drive pumper. Men der findes også pumper til håndbrug, som fx lænsepumper til små både eller cykelpumper.
En kødhakker er faktisk også en slags pumpe.
Hvor mange slags pumper findes der?
Rigtigt mange. Iversen alene handler med 22 forskellige typer mekaniske pumper.
Her 10 af de mest brugte pumper:
- Membranpumper – den type pumper som vores hjerte. En meget alsidig slags pumpe som kan bruges til både gasarter, væsker og endda løse gods
- Stempelpumper – du bruger selv en, hvis du ejer en cykel. Cykelpumpen er den mest simple stempelpumpe
- Loberotorpumpe – en speciel pumpe der bruges mest i fødevarebranchen
- Skruespindelpumpe – kødhakkeren er et godt eksempel på sådan en vætter
- Slangepumper – sådan en har du også i din krop: tarmene er slangepumper. De er til tykke væsker som honning og kaldes også for peristaltiske pumper
- Lamelpumper – der er excentriske lameller indeni som kan skabe højt tryk, op til 18 bar
- Doseringspumper – leverer div. medier i bestemte doseringer
- Centrifugalpumper – til store mængder vandlignende væsker. Fx spildevand, gylle etc.
- Flertrinspumper – centrifugalpumper som har flere end et pumpehjul og kan derfor pumpe i flere trin
- Dykpumper – lænsepumper til både er eksempler på disse